OM KIG IND

Rammefabrikken KIG IND blev etableret i 1987.

Fra opstarten og frem til sommeren 1992 blev der primært produceret rammer, billeder og spejle.

I 1991 startede planlægningen af byggeriet på Nystedvej 3. Planerne viste sig realiserbare, og i sommeren 1992 flyttede virksomheden til 1800 m² helt nye lokaler.

I de nye lokaler var målet at udvide kernekompetencerne. Udvidelsen skulle ske med et glassliberi og distribution af alle former for råvarer, samt indenfor moderne indramning. Den første januar 1995 blev firmaet ændret fra privatejet til aktieselskab.

Dermed havde virksomheden fundet sin nuværende placering, men er siden udvidet yderligere to gange.

Den øgede aktivitet og bredden i produkt- sortimentet gjorde, at KIG IND først i 1997, og senere i 1999 ekspanderede med henholdsvis 1200 m² og 1000 m². Produktion og administration breder sig nu over 4000 m² på Nystedvej 3 i Herning.

Virksomheden føler sig i dag godt rustet til at udfordre fremtiden, og de godt 30 medarbejdere, som er beskæftiget i dag, er alle højt kvalificerede med hver deres faglige kompetencer.

Denne hjemmeside anvender cookies. Hvis du fortsætter med at bruge siden, accepterer du, at vi benytter cookies.  Læs mere